Varmeapparat til båd, sommerhus og kolonihave - hvad skal jeg vælge?

Varmeapparat til båd, sommerhus og kolonihave - hvad skal jeg vælge?

Indtil for nylig ville disse kabinevarmere koste rigtig meget; dette skyldtes, at de fleste dieselvarmere blev fremstillet i Tyskland og er kendt for deres høje kvalitet og endnu højere priser. Jeg tænker her på Webasto o.s.v.

Mange fyr af de helt billige dieselfyr/Kinafyr kom på markedet, direkte importeret fra Kina og en kopi af en Russisk model , som igen var kopieret fra et tysk fremstillet kabinevarmer.

Kvaliteten fra Kina er dog svingende og det er absolut billigste materialer som er brugt. Elektronikken er ikke beskyttet mod fugt, displayet går ud efter nogen tid i fugtige miljøer. Man kan være heldig naturligvis. Selv spændbånd til udstødning er på nogle oliefyr helt ubrugelige og bør bestemt udskiftes. Lydpotten må under ingen omstændigheder monteres inde i en båd, da den ikke er gastæt.

Når man nu skal i gang anbefaler vi helt klart et lidt bedre dieselfyr. Ofte er 2Kw rigeligt, det bruger mindre strøm, mindre diesel og soder ikke så let til og så fylder de rigtige 2KW også mindre.

Jeg er bekendt med, at nogle kinafyr på 2KW blot er 5KW med en anden label på. Fysisk er de heller ikke mindre. Det er ikke i orden, men typisk produkter fra nogle kinesiske virksomheder.

Jeg vil klart anbefale man køber et bedre fyr. Det kunne f.eks. være en Lavaner,  Bross 2KW eller en Bross pro 2KW som du finder her på http://danskfjernlager.dk. Den vil være host dig i løbet af ca 5-6 dage.

Har du en båd over 28fod, sejler vintersejlads, har du en togvogn, kan 5KW være en god kabinevarmer. Men de skal altså helst ikke køre i tomgang, så soder det hele til.

Vi har også nogle få stykker af de helt billige kinafyr og kan i nogen tilfælde være ok. Der har ikke været problemer med dem vi har på lager.

Man skal bare gøre sig klart at der ofte er fusket med CE-mærket på de helt billige og leverandøren kan ikke dokumentere det via de korrekte certifikater. Nogen mener at det kan blive et problem i forhold til forsikringen, men det ved jeg ikke meget om. Det er lidt lummert de laver en kopi af CE-mærket som så står for China Export og har intet at gøre med det CE som vi kender.

Så vælg et fornuftigt fyr, monter det korrekt. Så får du virkelig meget glæde af lidt ekstra kabinevarme og det tager også fugten med det samme.

 

 

 

Tilbage til blog

2 kommentarer

Der er ca 11KW i en liter diesel uanset hvad man brænder den af i. Men det er klart at et mindre kammer, mindre blæser giver lidt bedre økonomi herunder strømforbrug. Et fyr har det med at sode til, hvis det blot kører i “tomgang”

Claus

Er der nogen steder man kan se hvad brændstofforbrug er på forskellige settings.
altså om det giver menig at have en 5kw til at køre på low i forholdt til en 2kw på High ?

klaus

Indsend en kommentar